Fortryllende og pålidelig

Siden 1978 har Donkervoort Automobielen håndbygget specialfremstillede sportsvogne til ægte motorentusiaster. Det hollandske familieejede selskabs fascinerende køretøjer er efterspurgt efter deres lave vægt, høje ydeevne og eksklusivitet (der fremstilles ikke mere end 40-50 stykker om året), og de har virkelig sat deres præg: sidste år vandt en Donkervoort D8 GT sin klasse i den prestigefyldte 24-timers Dubai Endurance Competition.

Virksomheden er baseret i Lelystad, og i sommer starter produktionen af deres nyeste model, en cool D8 GTO, som er udviklet i tæt samarbejde med Audi Quattro GmbH. Det bliver en af de hurtigste sportsvogne, der nogensinde er fremstillet i Europa.

Som med alle Donkervoort sportsvogne, der er produceret i de sidste to årtier, er de vigtigste skrueforbindelser på D8 GTO sikret med Nord-Lock skiver. Snesevis af par skiver bruges i hver bil. For eksempel er monteringen af forhjulets og baghjulsophænget på hybridchassiset af stål og kulfiber og skrueforbindelserne på motorophænget sikret med Nord-Lock skiver.

Virksomheden er hurtig til at hylde Nord-Lock Group som en vigtig bidragyder både til deres ry for god kvalitet og til overskuddet i Dubai. På trods af 24 timers racing i topfart og de ekstreme kræfter og vibrationer, det medfører, havde depotholdet ingen problemer med skrueforbindelser holdt sammen af Nord-Lock.

Sportsbil: Donkervoort D8 GTO
Bilvægt: fra 695 kg
Motor: Audi 2.5L R5 TFSI
Maksimal hastighet: 255 km/h
Motorydelse: fra 340 hk
Moment: 450 Nm vid 1600 rpm
0-100 km/h: 3,0 sekunder