Batteriopladning i Alperne

Med Alperne i baggrunden har et schweizisk kraftværk løst problemet med at lagre elektricitet. Ved at bruge og genbruge vand, som man lader strømme ned gennem en ni kilometer lang tunnel inde i bjerget, fungerer kraftværket som et gigantisk batteri.

Efter næsten 50 års trofast levering af energi til det schweiziske forsyningsnet fordobler det 240 MW store vandkraftværk i Veytaux nu sin kapacitet til omkring 1.000 mio. kWh pr. år i forhold til den nuværende kapacitet på 507 mio. kWh pr. år. Det svarer til 80 vindmøller – nok til drive en halv milliard køleskabe.

Elkraftværket Forces Motrices Hongrin-Léman, SA, Centrale de Veytaux, der ligger på Genèvesøens østlige bred, er i sig selv en anonym industribygning i beton. Men uden for kontorvinduerne skaber den lokale hjuldamper og sejlbåde i ny og næ krusninger på den maleriske sø. Små gårde ligger spredt rundt omkring i landskabet, og køer og bjerggeder går rundt og græsser.

Men inde i bjerget og ude af syne befinder sig et schweizisk mesterværk af ingeniørkunst.

Det kræver fugleperspektiv at se hele billedet. For det første er der Genèvesøen, eller Lac Léman som schweizerne kalder den: En 580 kvadratkilometer stor ferskvandssø, der strækker sig 70 kilometer fra Schweiz til Frankrig. Søen tilføres vand fra floden Rhône og er omgivet af Alperne og Jurabjergene.

Tusind meter oppe mod øst finder vi Le Barrage de l’Hongrin: Et kunstigt, opdæmmet reservoir, som får tilført vand fra floden Hongrin, forskellige højt beliggende bifloder og smeltevand. På nordsiden af de omgivende bjergtoppe ligger der sne året rundt. Fra reservoiret strømmer der 32 kubikmeter vand pr. sekund ned til Veytaux-vandkraftværket nedenfor gennem en lodret og vandret ni kilometer lang udgravet tunnel, der er stor nok til, at man kunne køre igennem med en SUV. Planen er at øge vandstrømmen til 60 kubikmeter pr. sekund.

Inde i kraftværket er der fire generatorer, to såkaldte Peltonturbinehjul, adskillige underjordiske pumper på størrelse med huse og forskellige kabler, rørledninger og kontrolcentre. Og det hele er nøje koordineret og farvekodet – blåt for pumper, rødt for vekselstrømsgeneratorer, grønt for turbiner. Der er så stille, at man kan høre en bolt falde til jorden.

"Vi fungerer i grunden som et stort batteri i bjergene," siger Fabrice Blanchut, chef for vedligeholdelse hos Hydro Exploitation, der er den virksomhed, der driver Veytaux-kraftværket på vegne af et schweizisk konsortium bestående af Romande Energie, Alpiq Suisse, Groupe E og Lausanne kommune. "Vandet ledes ind til vores generatorer via faldtilførsel, så der produceres elektricitet, når behovet og prisen er højest. Når elpriserne falder i løbet af dagen, pumper vi vandet tilbage op til l´Hongrin fra Genèvesøen. Dermed genoplades batterierne så at sige."

Den tekniske forklaring er, at denne pumpedrevne lagringscyklus overfører elektricitet fra nat til dag, fra timer med billig ubrugt elektricitet til timer med højt forbrug.

Hans-Peter Wild, Nord-Lock Account Manager, siger: "Det kan sammenlignes med billige flyafgange eller hotelværelser. Priserne stiger i takt med efterspørgslen."

Ligesom det globale elmarked er det schweiziske elmarked et såkaldt spotmarked, hvor priserne svinger i trin på sekunder, når der opstår overkapacitet. Ny alternative energikilder såsom vind- og solenergi er blevet føjet til elforsyningsnettet, hvilket presser priserne ned.

Et vandkraftværk som det i Veytaux drives ud fra et langsigtet perspektiv, og derfor er man villig til løbende at investere CHF 331 millioner (USD 356 millioner) på arbejdet med at skabe dobbelt så stor kapacitet i 2016.

Ifølge Blanchut blev udvidelsesplanerne udarbejdet for over ti år siden, hvor markedsvilkårene var helt anderledes. "For at være helt ærlig," siger han, "ville disse udvidelsesplaner ikke være blevet til noget i dag."

Ved fordoblingen af Veytaux-værkets produktion til 480 MW (60 MW i reserve) bruges den eksisterende ni kilometer lange tunnel fra reservoiret både til at pumpe vand op fra Genèvesøen og lade det løbe ned igen.

Hovedforskellen er installationen af en enorm forgreningsventil, der kan minde om røret under en køkkenvask, ved foden af bjerget i Veytaux. Den skal omdirigere kilden eller retningen af bjerg- eller søvandet, så det løber ind i en helt ny underjordisk pumpe- og generatorhal.

FAKTA: Udskiftning med Superbolt tensioners

Som en del af den enorme renovering af det 50 år gamle Veytaux-vandkraftværk i 2001 blev de eksisterende samlingsbolte udskiftet med Superbolt Expansion-bolte på Peltonturbinehjulene. I 2010 blev de første Expansion-bolte i rustfrit stål monteret.

FAKTA: Le Barrage de l’Hongrin

Kapacitet: Det kunstige, opdæmmede reservoir indeholder 53 million kubikmeter vand.
Højde over havets overflade: 1,255 meter.
Højde: 123 meter.
Produktion fra faldtilførsel: 180 millioner kWh pr. år.
Produktion fra pumpet vand: Aktuelt produceres der 327 million kWh fra vand, der pumpes ind i reservoiret fra Genèvesøen.

Forretningsmæssige fordele ved Superbolt

Vedligeholdelsesteknikerne George Rey og Francois Lerch fortæller: "Med Nord-Lock ved vi, hvad vi får." De oplister fordelene:

  • Ukompliceret værktøj og montering.
  • Mindre kompleks og nemmere håndtering.
  • Tidbesparende genmontering ved rengøring.
  • Ingen korrosion.
  • God og hurtig hjælp og godt samarbejde.

Kontakt os

Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer dine kontaktoplysninger, i vores Meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger.

Tak, fordi du har kontaktet os!