Sjovt boldspil med Spiribol

Man siger, at de simple glæder i livet ofte er de største, og det passer i hvert fald på Spiribol. Denne ydmyge løsning, der består af en bold, en stang og et en snor, spreder i øjeblikket glæde overalt i Spanien.

 

Spiribols historie begyndte i Granada i Sydspanien tilbage i 1920’erne. Baltasar Fábregas byggede en elementær anordning, som hans 11 børn kunne lege med. Han forbandt en tennisbold til en stang med en snor, og dermed havde han opfundet en ny sport.

Omkring fem årtier senere blev den kommercialiseret af et af Fábregas’ børnebørn, Jesús Candel, bedre kendt som “Spiriman”. Candel var læge og bekymret over unge menneskers stillesiddende livsstil. Han indså potentialet i Spiribol, især som et spil til udfodrede unge.

Candel oprettede Spiribol-fonden, som promoverer skolesport og yder støtte til unge mennesker med sociale vanskeligheder.

 

Enkel men effektiv konstruktion

Spiribol spilles ved at få bolden til at dreje rundt om stangen. Den spiller, der får drejet snoren hele vejen, så bolden rammer den gule stang, har vundet. Spiribols fod er fastgjort på stangen med to Nord-Lock skiver, der er anbragt mellem foden og stangens bundstykke.

“Nord-Lock skiver er en uundværlig del af den aktuelle Spiribol-model. Det er takket være disse komponenter, at stangen og foden forbliver stabil under kampen,” forklarer Chus Hervera, generel koordinator for institutionelle aktiviteter hos Spiribol og formand for Spiribol-fonden.

 

To værdige målsætninger

I 2020 fik Candel konstateret lungekræft. Han er stor fortaler for den helbredende kraft ved motion og har udvidet Spiribol-fondens arbejde til også at indsamle penge til afdelinger for støtte til onkologipatienter.

“Spiribol er en solidaritetssport med to målsætninger: at fremme motion og at yde en positiv social indsats,” fortsætter Hervera. “Spiribol kan spilles overalt, af personer i alle aldre og med et hvilket som helst konditionsniveau. Derfor kan spillet samle familier og fremme den sociale sammenhængskraft.”

 

Virksomhed: Spiribol-Fonden

Placering: Granada, Spanien

Løsningen: Spiribol består af en fod, en stang, en snor og en bold. foden er fastgjort på stangen med to Nord-Lock skiver.

Produkt: NL18sp Kilelåsningsskiver