Expander systemer består 50.000 timers afprøvning med lethed

Monteret som styrecylinder på Volvos gummihjulslæssere model BM 4300 er Expander systemet blevet afprøvet i praksis i Sverige over en periode på seks år fordelt på fire forskellige køretøjer.

Læsserne kørte døgnet rundt hos svenske LECA AB (Light Expanded Clay Aggregate), hvor de læssede ler ind i firmaets ovne. Leret bliver omdannet til letvægtslerkugler og derefter byggeblokke med lav vægt og stor isoleringsevne.

De flotte testresultater fik VOLVO Construction Equipment til at blive en af Expanders største kunder.